|
Schimmelbuschs maske
(1890).
Man anbringer otte lag gaze vædet i kloroform eller æter, og rammen lukkes
En flaske anæstesimiddel i hånden og inhalationen kan begynde.
ARBEJDET
for anæstesiologer og anæstetister på felthospitalerne i første linje bag
fronten var præget af frenetisk travlhed under de håbløse fremstød op
over skyttegraven (over the top), som var dømt til at give tusinder af døde
og sårede, når tropperne med pistol og gevær kom i maskingeværild.
Lasarettet
I en bygning på 30x5 m er der 4x3 operationsborde.
Hver anæstesiolog passer tre lejer med en patient under forberedelse, en
under operation, og en under afvikling.
KVINDER
var ved at få valgret i Vesteuropa og de var med i krig for første
gang i større antal, naturligvis beskæftiget med sygepleje og husmoderlige
gøremål.
MERE ULYKKE
Som om Europa ikke havde lidt
nok, brød pandemien Den spanske Syge ud i 1918-19 og såede igen død
over Europa, herunder blandt de unge mænd, der havde overlevet krigen. Det
blev atter nødvendigt med massemoblilisering af læger og andre
sundhedsressourcer. Denne gang dog i hjemlandet.
|
Anæstesi
i 1. verdenskrig
Den anæstesiologiske indsats ved Vestfronten må ses som en praksis
udøvet på alle kvalifikationsniveauer af personer med vidt forskellig
baggrund under national militær kommando. Det varierede fra
specialuddannede læger med tidens bedste apparatur over hastigt uddannede
orderlies (portører) til en præst helt uden forudsætninger. Man fulgte
ordrer og anvendte det udstyr, man havde fra hjemstedet eller hvad der
ellers kunne fremskaffes. Standardisering af koblinger m.v. var ukendt.
Dr. Corfield: "I found that greasing the screwthread with vaseline was
very effective in making them screw up and fit accurately."(!)
USA kom først med i krigen 1917, men støttede de allierede materielt fra
begyndelsen. På Atlanten herskede den uindskrænkede ubådskrig, og ikke
alle leverancer nåede frem. Men det lykkedes da at få en N2O-fabrik frelst
over. Da USA kom med, blev der indsat 50 base hospitals, som hver var
funderet i en moderinstitution hjemme. Amerikanerne var utilfredse med den
europæiske æter og måtte have sendt hjemmefra, for som det blev
udtrykt:"..from the coughing and great quantities of mucous secreted it
would seem to contain more sulphuric acid and formalin than anything else."
Englænderne var
forfærdede over franskmændenes måde at bedøve skødesløst med kloroform,
som jo kan udløse ventrikelflimren ved stimulation i overfladisk anæstesi.
Anæstesiologens panservåben, en Ohio Monovalve fra
Ohmedas urselskab.
Der kan anvendes flere gasser, som opvarmes elektrisk.
Flow og tryk holdes konstant, så thoraxkirurgi kan udføres efter
intubation.
Der er slående lighed med det McKesson-apparat, der kom til Danmark tyve
år senere, da Erik Husfeldt udviklede thoraxkirurgien.
Man kendte til ABO-systemet og anvendte blodtransfusioner i specielle
tilfælde. Netop i krigsårene skete der i USA store gennembrud med
citratstabilisering og nedkøling af donorblod, men det var svært at
implementere ved fronten.
Innovationer
kom der også ud af krigen, om end denne ikke nåede at komme i anvendelse,
men først fik sin storhedstid i anden verdenskrig.
Flagg's Can
anvender simpelthen dåsen, som æteren leveres i.
Dampene ledes igennem en indboret studs, slange, ventil og
tungeholder/maske/tube til patientens inspirationsluft.
Hvis man holder med højre hånd på dåsen, opvarmes æteren, og fordampningen
øges.
Æteren er fra
Squibb.
Blindede soldater ledes bort fra fronten.
Den store dræber og skadevolder var maskingeværet, men krigen bød også på
nye rædsler som krigsflyvere og giftgas.
Sammenstuvningen og de fugtige skyttegrave medførte epidemier af lus,
scabies, plettyfus m.fl.
Under navnet "shell shock" (granatshock) blev det posttrau-matiske stress
syndrom beskrevet.
Rædslerne var ubeskrivelige: For første
gang kom menneskeskabt teknik i ødelæggelsens og drabets tjeneste. Verden
havde mistet sin uskyld, og efter fredsslutningen dannedes Folkeforbundet
med det formål at bilægge internationale stridigheder ved forhandling og
voldgift og ikke ved krig. Det holdt som bekendt en tid.
Foruden savnet af de millioner af døde unge
mænd er det i dag svært at forestille sig hvor præget bybilledet i byerne
har været af de mange krigsinvalider.
Specielt ansigtsskaderne gav anstødet til den moderne plastikkirurgi med
krav om tilpasning af anæstesien, f.eks. intubation.
|