HVAD FÅR EN LÆGE TIL AT BLIVE MORDER ?
Dette vanskelige spørgsmål kan vendes om til at spørge:
Hvordan kan en person med potential til at blive morder blive læge ? For som man vil se i nogle af de refererede sager, har det lige så meget været det, som var mysteriet.
 
Lægers medvirken til medlidenhedsdrab, tortur og krigsforbrydelser er ikke temaet for disse referater.
At læger begår drab, denne paradoksale handling, vækker altid stor opmærksomhed i offentlighed og presse, også selv om motivet har været mere alment og delvis indføleligt (Crippen). Det har bidraget til at gøre sagerne klassiske.

Motivet til lægens mord er ofte vinding. Det er sjældnere, at ugerningerne er affødt af morderens egenskab og gerning som læge (Shipman), mens fremgangsmåden næsten altid er det.

Anderledes med plejepersonale, som begår mord. Her er der ofte tale om medlidenhed, som får en patologisk dimension.
I efterforskningen af lægers forbrydelser viser det sig tit, at lægen har overvurderet sig selv og undervurderet politiet.

-------------------------------

Har lægen en ukendt bagside?
Har alle mennesker ?
R.L. Stevenson skrev sin berømte roman
Dr. Jekyll og Mr. Hyde i 1886.
Siden er motivet genbrugt utallige gange.

  
Når lægen bliver morder 1
 

     
FÆLDET AF NY TEKNOLOGI  
ENGLAND 1910     






Dr. Hawley Crippen ønskede ikke at blive berømt. Han ville af med sin hustru, fordi hun havde pengene, brugte en stor del af dem på en håbløs scenekarriere, havde elskere og hånede ham i selskaber. Han gav  hende skarntydesaft og skød hende. Liget blev parteret og anbragt i en grav under boligens kældergulv.
Crippen ville stikke af med sin sekretær, Ethel le Nerve, til Canada og videre til USA, hvor han var født.

Han pantsatte nogle af hustruen Belles smykker, andre fik Ethel at bære. Da han havde fortalt, at Belle var taget til USA, undrede det nogle af hendes venner, at Ethel bar hendes smykker. De anmeldte det til politiet, og ved en første ransagning blev intet fundet. Men hvor var Belle ?

Crippen forsøgte sig med nye løgne, men var så presset, at parret forklædt som far og søn med nød og næppe nåede at komme om bord på S/S Monrose med kurs mod Canada. Ved en mere dybtgående ransagning var graven blevet fundet, og en efterlysning udsendt.

På skibet fattede en observant styrmand mistanke til parret. Han fik kaptajnen til at invitere far og søn til middag for at tage dem nærmere i øjesyn. Kaptajnen måtte give styrmanden ret, og da skibet som noget helt nyt havde trådløs telegraf, sendte han telegram til Inspector Dew på Scotland Yard, som han fra avisen vidste havde sagen.

Dr. Crippen havde amerikansk statsborgerskab, og der var ingen formel udleveringsaftale, så store problemer kunne imødeses, hvis det flygtende par nåede USA. Crippen og Ethel havde tre dages forspring, men Inspector Dew tog det meget større skib Laurentic, og forklædt som lods nåede han at anholde Crippen, inden S/S Monrose nåde land.

Dr. Crippen blev dømt til døden ved hængning.

   

"Far og søn" på dækket.  

 

Man må beundre denne styrmand, der anså sig selv for en habil amatørdetektiv. Det må også have krævet sit at lave skjult kamera med datidens udstyr.
   

 
     

 


 


MASSEMORDEREN
Dr. Harold Shipman
ENGLAND 2000

Under afsoning af en livstidsdom for mord på 15 patienter hængte Dr.
Harold Shipman sig 14.1.04 i sin celle.
Han havde haft problemer med at klare eksamen, og som ung læge havde han haft misbrug af petidin.
Men som praktiserende læge i Manchesterområdet var han særdeles vellidt, specielt hos lidt ældre, kvindelige patienter.
Det var især blandt disse, han fandt sine ofre, som han koldblodigt gav en overdosis af diacetylmorfin (heroin) og derefter overværede dem dø.
Det skete mest i patientens hjem, men også et par gange i hans praksis. Efterforskningen afslørede en stærkt selvovervurder-ende personlighed.
Bl.a. anså han sig selv for computerekspert og havde i nogle af patienternes journaler tilføjet alvorlige lidelser, som de ikke havde. Det var dog ret let for politiet at efterspore.
Det reelle antal aflivede patienter kan muligvis være op til 200.
Sagen har givet anledning til selvransagelse og storvask i det engelske politiske og medicolegale system.
Dødsraten blandt Dr. Shipman's patienter var enorm. Inden for et år døde tre patienter i hans konsultation efter at være gået raske gennem receptionen.
 Hvad med personalet ? Kollegerne i distriktet ?
 Hvad med apoteket, hvor Dr. Shipman personligt hentede meget store kvanta diacetylmorfin ?
 Intet har tydede på, at han - sin ungdoms synder til trods - havde taget noget heroin selv.

 

 Webmaster: Jan Kristensen, april 2006