Man kan anskue antitobakskampagnen som et af flere helsepolitiske tiltag i Det Tredje Rige.
 
I Hitlerjugend og
Bund
Deutscher Mädel
dyrkede man fysisk træning og listede propaganda med ind, diskret men bestemt.
 
Kraft durch Freude var en organisation for voksne med mange aktiviteter, bl.a. selskabsrejser.
På luksuslineren Wilhelm Gustloff var der kun meget begrænsede muligheder for rygning.

Eugenikken er det mest kendte og afskyede helsepolitiske tiltag i Det Tredje Rige med dens perverterede menneskeopfattelse og uhyrlige konsekvenser.


Nazister imod tobak

Adolf Hitler (1889-1945) var fanatisk, også i sin personlige livsførelse. Da han følte sig sikker på, at han havde en stor politisk fremtid, besluttede han at blive vegetar, afholdsmand og holdt op med at ryge. Senere var han overbevist om, at nazismen ikke havde kunnet sejre uden disse hans beslutninger, for han mærkede, at især tobakken hæmmede hans tankekraft. Hitler tålte ikke tobaksrøg i sin nærhed, hvilket bevirkede, at mange af hans medarbejdere måtte have tandbørste og halspastiller hos sig på arbejdet. Derimod tolererede han kødspisning, alkoholindtagelse og lettere beruselse.

Men bortset fra Førerens egne præferencer var der i Det Tredje Rige en stærk antitobakskampagne, som sattes ind på flere fronter:

Oplysning
gennem trykte medier og radio. Tidsskriftet Reine Luft var bannerfører. Oplysningen om tobakkens skadevirkninger blev, som senere i USA, forsøgt imødegået af modpropaganda fra tobaksindustriens side. Under krigen pegede man på, at de 200.000 beskæftigede med fremstilling og distribution af tobak ville være bedre anbragt ved fronten eller i rustningsindustrien.

Propaganda
kan ikke altid skilles fra oplysning, men i Nazityskland blev tobakken dæmoniseret på en sådan måde, at andre ideologiske mål kunne nås. F.eks. måtte en tysk kvinde ikke ryge, fordi noget sådant stred mod selve den tyske folkesjæl.

Forskning
Ca. halvdelen af alle tyske læger blev medlem af nazipartiet, og der blev indledt en epidemiologisk forskning i tobak, som aldrig set tidligere. Der påvistes en klar sammenhæng med lungekræft og visse hjertesygdomme. 32 soldater, som døde af hjerteinsufficiens under det russiske felttog, havde alle været storrygere. Sådanne forskningsresultater blev selvfølgelig populariseret og offentliggjort.

Restriktioner og forbud
Fra Hitlers nærmiljø spredtes ikke-rygepolitikken sig gennem partihovedkvarterer, hæren, politiet, ungdomsorganisationer og skoler ud i hjemmene. Der var rygeforbud i mange offentlige institutioner, sporvogne, osv. 
Efter krigsudbruddet kom der rationering. Kvinder under 24 samt gravide fik ikke udstedt rationeringsmærker. Forbruget havde trods alle anstrengelser været moderat stigende i perioden 1933-39, men nu faldt det.

Økonomi
Det er en besparelse at holde op med at ryge. På den anden side fik staten 8% af sine indtægter fra tobaksafgifter.

Nederlaget
Efter kapitulationen var cigaretter ironisk nok et af de få kurante betalingsmidler.

 

 
Årsforbruget i 1940 pakket i 10 stks. og stillet ved siden af Kölner Dom.

 ------------------------------
 

Den estimerede professor i medicin, Plashcke, som var storryger, havde netop fremhævet tobakkens gode egenskaber og relative uskadelighed, hvortil Hitler svarede:
"Rygning er og bliver en af de farligste lidenskaber, og rent bortset fra, at jeg personligt finder lugten af cigar- eller cigaretrøg modbydelig, ville jeg aldrig tilbyde et menneske, jeg holder af, en cigaret eller cigar, for det ville være at gøre vedkommende en meget dårlig tjeneste.
Det er en uimodsigelig kendsgerning, at ikke-rygere lever længere end rygere og har betydelig større modstandskraft over for sygdomme."
 Den ulærde Adolf Hitler brugte altså evidensbaseret viden over for professoren.

 

 Webmaster: Jan Kristensen, april 2006