Bøger og blade der blev købt hjemme hos os:

Gustav Wied
Jack London

Danmark i fest og glæde
Jeg vil udpege dette seksbindsværk fra 1935, der i dag er hos mig, som ét der fortjener særlig omtale.
Jeg læste aldrig i det, mens min far levede, ja, rent ud sagt læste jeg det første gang som 50-årig.

Hovedemnet er festlighed og morskab hos by- og landbefolkningen i Danmark gennem 700 år.
I tidens bedste stil findes der ingen anden indeksering end den, der fremkommer ved værkets seksdeling. For nutidens læser, der er vant til oversigter og punktopstillinger, kan det godt virke irriterende at skulle bladre lidt på må og få for at finde noget allerede læst igen.

Men denne ulempe opvejes rigeligt af skildringerne, der  med historikerens terminologi må henregnes til den lidt mindre fine kategori 'folkeminder'. Det bliver bogen dog ikke ringere af, og jeg kunne ved anden gennemlæsning for nogle år siden ikke undlade at misunde vore forfædres ligetil og simple tilgang til livet.

Ikke til at stå for er en herlig beskrivelse af, hvordan damerne i Guldalderen forstærkede hyggen i forbindelse med sammenkomster ved at smage hinandens syltetøj - fra samme glas og med samme ske.

Maj 2008

Bøger og Bad

Hvad har nu disse to ting med hinanden at gøre?  For det første er de vigtige dele af et sundt mennskeliv, og for det andet rummedes de begge i samme opgang.
Det drejer sig om Københavns kommunes bibliotek og Badeanstalt i ejendomskomplekset Lyrskovgade, et alment byggeri fra 1928, hvor bl.a. H.C. Hansen, statsminister 1955-59, har boet.

BØGER
Hjemme var det min far, der læste mest, og det var da også ham, der tog mig med på biblioteket, antagelig fra 6-7 års aldren, da jeg dels kunne læse, dels præstere den for stedet højtidelige stilhed. Min Far brugte altid sin gammeldags lædermappe med kun ét rum til at hente og bringe bøgerne i. Det skete jo dengang og nogel årtier derefter ved registrering med håndskrift og datostempel monteret på kuglepennen.
Jeg kan ikke i detaljer huske, hvad min far lånte, men der var i hvert fald en øvre begræsning af det antal bøger, man måtte låne per gang. Hans valg har formentlig fulgt den linje, jeg efterhånden lærte at kende hos ham: nyere skønlitteatur, noget teknisk og måske lidt humor.

Det siger sig selv, at publikationer som tegneserier, ugeblade og anden ’kulørt’ litteratur var bandlyst fra kommunebibliotekets hylder. Med ’kulørt’ mentes dengang ikke udelukkende noget med farver på omslaget og billeder i bogen, men refererede også til letkøbte, sensuelle og erotiske fortællinger. Det var det klædeligste, hvis forfatteren kunne antages at have befundet sig i dybe spekulationer, da han/hun nedfældede de ord, som slap igennem litteraturkritikkes og biblioteksvæsnets nåleøje og ikoniseredes med betegnelsen ’lødig’.

ANDRE  BØGER som gaver eller købt brugt.
Trods navnesammenfaldet læst jeg kun én Jan-bog, nemlig den første. Små, voksne dydsmønstre tiltale mig ikke, eller også var det lidt misundelse. I det hele taget blev jeg ikke bogsamler, men ville hellere læse noget af hvert.
Fodboldåret 19.. var i en årrække en fast julegave fra min tante. En herlig publikation med masser af gode billeder.
OL 1960 i Rom blev beskrevet i en bog, som jeg næsten sled op.
Tykke-Niels Skolehistorier var ganske fornøjelige, men heri var min klaselærer langt fra enig, da jeg nævnede, at jeg ejede nogle bind af de letbenede, antagelig engelsk inspirerede småhistorier. Vejet og fundet for let.
Onkel Toms Hytte fik jeg ti år gammel og har aldrig læst den siden.
Tarzan, Abernes Konge havde dengang 45 år på bagen, og skulle vise sig trods skarp konkurrrence at kunne holde mindst 45 år til.
Jules Vernes romaner havde jeg et par styhkker af.  De fleste af hans fantasier er i dag realiseret.
Robin Hood, den eviggrønne, var også i min besiddelse. Den tilhørende filmatisering var med Errol Flynn, og den er som bekndt efterfulgt af yderligere et par stykker.

BAD
fandtes kun i meget få  hjem på Vesterbro, så Lyrskovgade var den eneste reelle mulighed.  Hvor tit vi kom der, husker jeg ikke præcis, men jeg var meget imponeret over det flydende termometer i badekarret.
I skolen var der bad hver anden uge, og senere hen var der mulighed lørdag eftermiddag i ungdomsklubben.
Bad, der kun deltes af én familie fik jeg i 1972.

EFTERTANKE
Det er underligt at tænke på, at man i Københavns kommune midt i 1950erne havde barneplejestation, gratis bespisning på skolen, årlige lægetilsyn, bad og bibliotek, også på skolen. Man havde altså etableret noget af det, der eftersøges i den for tiden pågående offentlige debat - og, vil jeg tro - med nogle i dagens målestok beskedne udgifter.
 

Webmaster: Jan Kristensen