|
I en nylig korrespondance blev jeg spurgt, om visse oplevelser omkring
mine bedsteforældres opfattelse af sundhed og sygdom kunne have haft nogen
indflydellse på mit senere valg af det medicinske studium. Svaret på dette
og beslægtede spørgsmål er som altid: Jeg aner det ikke.Situationen
rejste et nyt og måske lettere besvaret spørgsmål, nemlig hvad oplevede
man egentlig omkring sundhed og sygdom i perioden 1950 (to år gammel) og
1970 (lige efter studiestart) ? Barneplejestationen
lå på hjørnet Dybbølsgade- Sdr. Boulevard. Dets ydre var noget med
mørkt træ, men ætset i hukommelsen står lugten af æter. Der er lagret for
livstid. man blev målt, vejet og udstyret med tuberkulinplaster på
brystet. Det skulle sidde et par dage og hudreaktionen derefter aflæses.
Min mor har nok skulle svare på nogle spørgsmål om tale, renlighed, m.m.
Dette var den forebyggende indsats over for børn i forskolealderen.
Børnesygdomme
Dengang fik man jo rub og stub, og jeg tror, at rækkefølgen var
skoldkopper, røde hunde, kighoste, mæslinger og fåresyge. Disse fem
velsignelser stod for langt de fleste sygedage i sengen for min søster og
mig. Vi fulgtes jo ad: Hvad den ene bragte hjem, fik den anden.
Polioepidemien 1952-53
og ikke mindst behandlingen af de åndedrætslammede ved medicinske
studenter, der i døgndrift blæste luft ned i patienterne med håndkraft, er
omtalt og beskrevet mange gange.
Som femårig dreng fik man ikke det hele med, men nok at noget meget
farligt var på spil. Efter epidemien så man børn med højhælede
læderstøvler. Det var dem, der havde haft lammelser, og hos hvem benet
ikke voksede så hurtigt.
Det gjorde et uhyggeligt indtryk på en lille dreng, så da jeg ca. tolv år
gammel stod i en lang kø i gymnastiksalen på Matthæusgades Skole, var jeg
helt overbevist om, at lægevidenskaben havde gjort et kæmpe fremskridt -
hvilket da også senere viste sig ved, at sygdommen i dag er udryddet.
Familielægen
tilså os et par gange, men det hele forløb jo blot så naturligt. Han
hed dr. Bache, og der var kun ham. Han fik noget senere konsultation i
Osborne-bygningen, hvor Frederiksberg Allé mødes med Vesterbrogade. Mens vi
var små, var der sat et trægitter op for vinduet i værelset, hvor vi lå,
og det roste den flinke doktormand altid min mor for.
En gang var jeg nu også meget syg og fik en penicillininjektion i rumpen,
som gjorde rigtig ondt bagefter, men jeg blev rask.
Jeg husker ikke, at han nogen sinde tilså nogen af mine forældre i
hjemmet, men de konsulterede ham en sjælden gang. Lægebogen
i barndomshjemmet må min far have købt brugt, for ny var den i hvert
fald ikke. Man gøs ved de meget klare illustrationer af hudkræft, sen
syfilis, deforme fostre, tuberkuløse rygge og andre specialiteter. Men
også de korte skildringer af lidelsernes sikkert fremadskridende forløb
kunne få det til at løbe koldt ned ad ryggen på den forudsætningsløse.
Medicinskab
havde vi faktisk ikke noget af hjemme. I en skuffe i klædeskabet lå en
æske med Kodeimagnyl. Det var alt.
Tuberkulosestationen
lå i nogle giftgrønne barakker, hvor nu DGI-byen ligger. Det blev til
et par gennemlysninger her, men anledningen husker jeg ikke. Var det
rutine ? I skolen
var sundhedstilsynet i hænderne på skolelæge og -sygeplejerske. Høre-,
syns- og farvesans blev testet årligt, men kunne man blive farveblind fra
det ene år til det andet ?
De øvrige tiltag er beskrevet her.
Gymnasietiden
er dengang som nu nok den periode i ens liv, da man tænkte mindst
på egen sundhed. Dårlige vaner som tobak og øl blev indlært, men langt fra
med den vedholdenhed, der udvises af de unge i dag.
Skolesygeplejen var i forhold til
tidligere stærkt reduceret.
Det var nu familielægen, hvis der var noget.
En klassekammerat havde haft gigtfeber og kunne ikke den helt hårde
gymnastik, en lærer var uhygiejnisk, én anden fordrukken, en tredje døde
naturligt, men det var også det på tre år. Seksualoplysning
skulle forældrene i 7. klasse give tilladelse til på en blanket i A5
format. Jeg syntes, at det var for biologisk. Der måtte være noget mere,
og derfor af sted til bibliotekets læsesal og kigge i en tyk bog om emnet.
Jo, der var jo det med lysten, og så alle disse perversiteter, som var den
officielle betegnelse dengang.
Da pornografien blev fri og tilmed lidt før, blomstrede på Vesterbro den
ene kiosk efter den anden frem, hvor der før havde været ismejeri eller
marskandiser. Dermed turde enhver tvivl om seksuallivets hemmeligheder
være udryddet. Men selv med en hel sexencyklopædi til sin rådighed skulle
man stadig leve sit eget liv, og i livets hårde skole tager partneren som
regel ikke bare en slåbrok om sig og forsvinder ud af filmstudiet.
Andres sundhed og sygdom
Min far var indlagt i 14 dage på Bispebjerg Hospital, og min mor var
væk en uge for at føde min lillesøster. Ellers var mine forældre ikke
indlagt.
|
